Et virksomheds-VPN er ikke det samme som en VPN-tjeneste
Betalte VPN-tjenester for privatpersoner skjuler din trafik for caféens netværk og ændrer den synlige adresse. Et virksomheds-VPN gør noget andet: det forbinder medarbejderens enhed med virksomhedens interne netværk og giver kun adgang dertil, hvor medarbejderen har lov at komme.
Hvad der skal besluttes før opsætningen
- Hvilke systemer skal være tilgængelige udefra: regnskabssystem, filer, interne websites.
- Hvem der må hvad: bogholderiet ét, udviklerne noget andet, underleverandører kun deres egen server og kun i arbejdstiden.
- Hvilke enheder der må forbinde: kun arbejdsenheder eller også private.
- Hvad man gør, hvis en enhed bliver væk: hvordan adgangen hurtigt lukkes.
Hvorfor man ikke bør åbne systemer mod internettet
Den nemmeste vej – at lægge et internt system ud på internettet med en adgangskode – er også den farligste. Sådanne adresser bliver hele tiden scannet af automatiske programmer, og enhver sårbarhed bliver en åben dør. VPN skjuler systemerne: udefra kan de slet ikke ses.
Profiler i stedet for programmer
Det er besværligt at installere et separat program på hver bærbar og telefon, og det bliver ofte ikke opdateret. Moderne styresystemer har en indbygget VPN-klient: administratoren udsteder en indstillingsprofil, medarbejderen åbner den – og forbindelsen er klar. En sådan profil kan tilbagekaldes centralt.
Adgangspolitikker
Et velopsat VPN giver ikke »adgang til hele netværket«. Det lukker kun personen ind til de nødvendige systemer, registrerer forbindelsen i loggen og lukker automatisk underleverandørens adgang, når arbejdet er færdigt.
Forbindelse mellem kontorer (efter lanceringen)
Filialer, lagre og butikker forbindes bedst med en permanent beskyttet forbindelse mellem gateways i stedet for at forbinde hver computer for sig. Så fungerer hele netværket som ét, og reglerne fastlægges ét sted.
Typiske fejl
- Én fælles VPN-konto til alle – det er umuligt at se, hvem der har forbundet sig, og at lukke adgangen for én person.
- Adgang »til hele netværket« i stedet for adgang til bestemte systemer.
- Underleverandører får adgang »mens arbejdet står på«, og man glemmer at lukke den igen.
- VPN-serveren bliver ikke opdateret i årevis, selv om den står direkte på internettet.
Beskyttelse af selve adgangen
VPN-adgangspunktet er et attraktivt mål for DDoS-angreb: stopper man det, kan hele virksomheden stå uden adgang. Derfor skal adgangen være beskyttet mod masseforespørgsler, og enhederne skal kunne skifte til reserveadgangspunkter.
Sådan er det gjort i CUBRA VPN
CUBRA VPN arbejder sammen med det indbyggede VPN i Windows, macOS, Linux, iPhone, iPad og Android: administratoren opretter en profil i CUBRA Console, og medarbejderen åbner den. Politikker, log og tilbagekaldelse samles i ét administrationspanel. Kontorerne forbindes via en kanal mellem CUBRA Node-knudepunkter med post-kvantenøgler, og adgangen er dækket af en egen DDoS-beskyttelse (kanal mellem kontorer — efter lanceringen).